Da jeg overtog drivhuset efter min far i foråret 2016, var jeg så tynget af sorg, at jeg havde behov for, at drivhuset så vidt muligt så ud, som da min far havde det. Han brugte det som kombineret planteopbevaring, redskabsskur og helle - og til at ryge i. 'Rygekabinen' kaldte vi det drillende. Jeg indrettede det derfor med hans møbler, redskaber og planter og tilføjede nogle af mine yndlingsplanter. Tingene stod, som min far havde sat dem, da drivhuset stod hos ham, for jeg havde så mange ting, jeg skulle tage stilling til, at jeg havde behov for, at nogle ting kunne vente til senere. Så kunne jeg stille og roligt finde ud af, hvad jeg ville uden at forcere noget. Det var mig en trøst at sidde i drivhuset og tænke på min far. Og vide, at han også havde siddet der og slappet af og tænkt over stort og småt. Det gav mig glæde at tænke på alt det, vi havde sammen - og på den haveglæde, der er nedarvet gennem generationer og således også fra ham til mig. Da vi gjord...
Have med drivhus
Haveejer: Julie - har ejet nuværende have siden august 2005. Nedarvet haveglæde. Haven: Grunden er 904 m2. De 697 m2 er have, terrasse og indkørsel. Drivhus: 3,6 m2 - har stået i haven siden foråret 2016. Drivhuset er et arvestykke og allerede alt for lille. Men jeg elsker det.